Landskaber og strategier. Sociale miljøer og identitet

Description

Denne bog er den tredje i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. I bogens første tema ‘landskaber og strategier’ undersøges relationen mellem landskaber, bebyggelser og ressourceudnyttelse gennem en kombination af arkæologiske og historiske kilder. Landskabet som undersøgelsesrum giver her særlig mulighed for at undersøge fortidige strategier med stor tidsdybde og i stor skala. I bogens andet tema ‘sociale miljøer og identitet’ anvendes materielle levn til at diskutere relationer og netværk i landbefolkningen og i forhold til andre dele af det middelalderlige samfund.
Publikationens artikelbidrag præsenterer foredrag og posters fra de årlige konferencer arrangeret af forskningsnetværket MIRUDA – Middelalderens rurale Danmark med det formål at give et indblik i nye undersøgelser og aktuelle perspektiver og diskussioner.

Sujets

• Social Science
• Histoire
• Archaeology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 01 décembre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788793423855
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 44 Mo

Extrait

LANDSKABER
OG STRATEGIER
SOCIALE MILJØER
OG IDENTITET
M i ddelalderens
R u rale
D a nmarkLandskaber og strategier
Sociale miljøer og identitet
1Landskaber og strategier
Sociale miljøer og identitet
Middelalderens rurale Danmark
Redigeret af
Mette Svart Kristiansen, Morten Søvsø og Anders Hartvig
Jysk Arkæologisk Selskab
3Landskaber og strategier.
Sociale miljøer og identitet
Middelalderens rurale Danmark
© Forfatterne og Jysk Arkæologisk Selskab 2022
MIRUDA – Middelalderens rurale Danmark bd. 3
Grafsk tilrettelæggelse og omslag: Louise Hilmar
Korrektur: a1kommunikation
Skrift: Sabon LT Std & Futura BT
Papir: Arctic Volume White 130 g
Tryk og indbinding: Stibo Complete, Horsens
ISBN 978-87-93423-85-5
ISSN 0107-2854
Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 124
Udgiver: Jysk Arkæologisk Selskab
Moesgaard
DK-8270 Højbjerg
Udgivet i samarbejde med:
Aarhus Universitet, Holstebro Museum, Arkæologi Vestjylland,
S ydvestjyske Museer, Museum Sønderjylland – Arkæologi og Museum Thy
Distribution: Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
DK-8200 Aarhus N
Udgivet med støtte fra:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Fridlev Skrubbeltrangs Mindefond
Omslagsillustration: Efter udtegning af oldtidsagre og højryggede agre i
Marbæk Plantage ved Esbjerg. Kortgrundlag: Danmarks Højdemodel, se
Morten Søvsøs artikel “Middelalderens agrare landskab i la longue durée”.
4 Indhold
7 Landskaber og strategier. Sociale miljøer og identitet
En introduktion til MIRUDA 2021 Mette Svart Kristiansen, Morten Søvsø og Anders Hartvig
FOREDRAG
17 Dyrkningssystemernes landskaber og rationalitet
Peder Dam
31 Middelalderens agrare landskab i la longue durée
Morten Søvsø
49 “mæth garth ællær mæth diki ællær mæth haghæ ...”
Sten- og jorddiger i Sønderjylland Tenna R. Kristensen
65 Ribe Oldemoders kirkeliste
Et økonomisk kort over Ribe Stift omkring 1325
Morten Søvsø
77 Middelalderlige landsbystrukturer
Antagelser, cases og årsager til forandring Maria Knudsen
93 Rurale relationer
Landsbyernes rolle i udviklingen af det middelalderlige samfund
Trine Borake
109 Hvad kan keramik og metalfund fortælle om middelalderens
sociale forskelle i Syd- og Sønderjylland?
Anders Hartvig
POSTERS
123 Vandtekniske anlæg på Samsø fra middelalderen til 1800-tallets midte
Dorthe Haahr Kristiansen
13 5 På kanten af Danmark
Jagt, bønder og øer i middelalderen Poul Baltzer Heide og Peter Thor Andersen
5Tilbage tl Indholdsfortegnelse
Landskaber og strategier.
Sociale miljøer og identitet
En introduktion til MIRUDA 2021
Mette Svart Kristiansen, Morten Søvsø og Anders Hartvig
Serien MIRUDA – Middelalderens rurale Danmark cere menneskelige strategier for ressourceudnyttelse,
belyser forskellige aspekter af den middelalderlige driftsformer og bosættelse som svar på natur- og ku-l
landbebyggelse gennem en række tværfaglige og turbestemte udfordringer og muligheder.
tematiske seminarer med deltagelse af arkæologer, Konferencens andet tema undersøger materielle
historikere og andre fagfolk. Seminarerne faciliteres spor efter sociale miljøer og identiteter, relationer og
1af netværket MIRUDA. I 2018 var temaet bygninger netværk i landbefolkningen og i forhold til andre dele
og gårde (Svart Kristiansen og Andersen red. 2019) og af det middelalderlige samfund. Mens der i dansk
i 2019 landbebyggelsens struktur (Svart Kristiansen bebyggelsesarkæologi har været opmærksomhed om
og Bentsen red. 2021). Seminaret i 2020 kunne på og forsøg på identifkation af social stratifcering i
grund af COVID-19 først afholdes i 2021 og omhan-d middelalderen, særligt gennem gårdstofters størrelse
lede derfor ikke blot ét, men to temaer: landskaber og bygningstyper, så har landbefolkningens netværk,
og strategier samt sociale miljøer og identitet. Det er sociale strategier og aktører indtil videre ikke haft
indlæggene til disse temaer, som præsenteres i nærvæ- stor bevågenhed.
rende publikation.
Den foregående konferences fokus på bebyggelsens
rumlige struktur udbygges gennem det første tema, Nye perspektiver i den
landskaber og strategier. Landskabet udgør et særligt arkæologiske arbejdsmark
undersøgelsesrum. Gennem dets tidsdybde inviterer
det til at integrere arkæologiske og historiske kilder i Generelt gode samfundskonjunkturer og en ny
museet større og sammenhængende kronologisk perspek- umslov i 2001 har de senere årtier udmøntet sig i
tiv på den middelalderlige landbebyggelse med såvel en omfattende udgravningsvirksomhed og et støt
retrogressive som retrospektive analyser af 1600-tal- voksende materiale i museernes arkiver, både
fysilets omfangsrige matrikler og 17-1800-tallets histo- ske og digitale. I nogle museers ansvarsområde er
riske kort samt arkæologiske udgravninger af ældre man efterhånden ved at nærme sig et repræsentativt
bebyggelsesstrukturer. Samtidig skaber landskabet datasæt, som i nærværende sammenhæng gør det
et særligt undersøgelsesrum i stor skala, som under- muligt at teste ældre hypoteser om landbefolkningens
støtter nye synteser baseret på de stigende mængder strategier i form af landskabsudnyttelse og
bebygarkæologiske data fra mange års omfattende udgrav- gelsesmønstre samt forskellige former for netværk og
ningsvirksomhed. Med integrationen af de store kil- sociale miljøer. Samtidig har de senere års udbredte
desæt, som efterhånden er blevet digitalt tilgængelige, og strategiske fokus på brug af C14-datering givet
begynder bebyggelsesarkæologien at kunne identif- de arkæologiske undersøgelser en bedre kronologisk
7Tilbage tl Indholdsfortegnelse
opløsning og dermed også forståelse af de udgravede gennem 10.000 år (1981-1984) (Jensen red. 1998)
lokaliteter. I nogle områder begynder mængden af adskiller sig fra ældre bebyggelseshistoriske projekter
veldaterede bygninger og gårde efterhånden at kunne bl.a. ved dets lange tidsdybde, et fokus på områdets
belyse strukturelle svingninger i bebyggelsesintensitet særlige natur- og kulturlandskaber og landskabernes
og bidrage til forståelse af samfundsforandringer fra betydning for bebyggelsens udvikling og
ressourceudet arkæologisk perspektiv. nyttelse (Jensen 1998a, 13, 1998b). Projektet Mellem
De store mængder af genstandsfund og anlæg er hav og hede. Landskab og bebyggelse i Ulfborg herred
efterhånden overvældende og kræver digital registre- indtil 1700 (1992-1997) (Dalsgaard et al. red. 2000)
ring og systematisering. GIS-systemer bliver stadig har geologien, vegetationshistorien og landskabet som
mere udbredte på museerne, ikke blot til håndtering af udgangspunkt. Her viser eksempelvis pollensekvenser
data på de enkelte udgravninger og i den antikvariske og kulstøv, hvordan heden aktivt er blevet vedligeholdt
forvaltning, men også til at analysere data i en større som ressource til vintergræsning gennem årtusinder,
kontekst. Her giver data fra digitaliserede arkæolo- indtil det klassiske hedebrug ændres i
1700-1800-åregiske levn, historiske kort og Danmarks højdemodel ne (Odgaard 2000, 32-33). Begge projekter blev udført
mulighed for at identifcere nye sammenhænge gennem på et tidspunkt med særligt fokus på den forhistoriske
analyser på tværs af tid og rum, som det ikke tidligere bebyggelse i den antikvariske praksis, og den
middelalhar været muligt at påvise. Disse muligheder skal ses i derlige bebyggelse beskrives primært gennem skriftlige
sammenhæng med de senere års stigende opmærksom- kilder, kirker og sognestruktur.
hed på værdien i langsigtet og repetitiv indsamling af Landskabets geograf (geomorfologi, terræn) og
kulbig data som det nødvendige grundlag for etablering turhistorie (ressourceudnyttelse) er tæt forbundet og
af nye analyser og teorier (Hansen 2019). er i fere sammenhænge brugt som forklaringsmodel
Den nu eksplosive tilvækst af detektorfundne for spredning af forskellige bebyggelsestyper.
Eksemgenstande er en anden væsentlig udvikling for den pelvis diskuterede Frits Hastrup i doktordisputatsen
arkæologiske arbejdsmark med relation til dette Danske landsbytyper. En geografsk analyse (1964)
binds temaer. Gennem mængden af genstande og sammenhængen mellem landsbyernes morfologi som
spredningsmønstre skabes nu et andet og væsentligt kortlagt i 1800-tallet og deres topografske placering
grundlag for at udvikle nye spørgsmål til mellem- i landskabet. I et bredere kulturhistorisk perspektiv
menneskelige strategier, som ikke kun relaterer sig til undersøges sammenhængen mellem landskab,
bebygde stedbundne lokaliteter, som undersøges gennem gelse og ressourceudnyttelse i rapporten
Kulturhistomuseumslovens kapitel 8-udgravninger, men forbin- risk inddeling af landskabet (1997) af Per Grau Møller
der disse og det omkringliggende landskab, by og land med bidrag af Erland Porsmose. Her foretages med
og deres sociale miljøer og hierarkier. udgangspunkt i det historiske bygdebegreb for fø-r
ste gang en kortlægning og klassifkation af
landskabet i kulturhistoriske bygder (slette-, skov-, hede- og
kystbygd) som en indfaldsvinkel til at forstå histor-iProjekter i Danmark med fokus
ske strukturer i landskabet. Kildegrundlaget er her på landskaber og strategier
Christian V’s Matrikel 1688 kombineret med
VidenDer er tidligere i Middelalderens rurale Danmarks skabernes Selskabs kort 1775-1811, som kombineret
temaserie givet en kort oversigt over centrale dan- med sognestørrelser bruges til at udpege hovedtræk i
ske bebyggelsesprojekter fra 1980’erne og -90’erne stabile såvel som varierende produktionsforhold tilbage
(Svart Kristiansen og Bentsen 2021, 8-10). Nærvæ- i 1200-tallet. Et tilsvarende tema er relationen mellem
rende temas fokus på landskaber og strategier er tæt landskab og de enkeltliggende gårde (enestegårde og
sammenhængende hermed, og fere ældre, tværfaglige enkeltgårde). Det er for nyere tid bl.a. undersøgt på Fyn
bebyggelsesprojekter undersøger da også samspillet med udgangspunkt i skriftlige kilder og kort af Adam
mellem bebyggelse og landskab i et langt perspektiv. Schacke i ph.d.-