Bebyggelse på Samsø

Hans Skov, Jette Linaa, Lars Krants Larsen, Dorthe Haahr Kristensen, Mogens Høegsberg

Description

Forfatterne forsøger med udgangspunkt i stednavnestudier, talrige arkæologiske undersøgelser, analyser af omfattende og systematiske metaldetektorafsøgninger samt nye borgstudier at tegne et billede af bebyggelsens på Samsø i vikingetid og middelalder – dens karakter og udvikling. I flere tilfælde kan bosættelserne føres tilbage til yngre germansk jernalder, samtidig med Kanhavekanalen, der blev anlagt i 720’erne, men efter sandsynlighed stadig var i brug i vikingetiden.

Sujets

• Social Science
• Histoire
• Archaeology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 30 mars 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788793423473
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 23 Mo

Extrait

Bebyggelse på Samsø i vikingetid og middelalder

Moesgaard Museum Jysk Arkæologisk Selskab

Bebyggelse på Samsø i vikingetid og middelalder

Bebyggelse på Samsø i vikingetid og middelalder

Af Mogens Høegsberg, Dorthe Haahr Kristensen, Lars Krants Larsen, Jette Linaa, Hans Skov og Michael Vinter

Moesgaard Museum

Jysk Arkæologisk Selskab

Bebyggelse på Samsø i vikingetid og middelalder © Forfatterne, Jysk Arkæologisk Selskab og Moesgaard Museum 2020

ISBN 9788793423473 ISSN 01072854

Faglig redaktør: Jette Linaa og Lars Krants Larsen Grafisk tilrettelæggelse: Ea Rasmussen Korrektur: Anne Lise Hansen Skrift: Aldine 401 BT Appendiks vedr. detektorfund fra vikingetid: Jens Jeppesen Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling

Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 110

Udgivet i samarbejde med Moesgaard Museum

Jysk Arkæologisk Selskab Moesgaard DK8270 Højbjerg

Distribution: Aarhus Universitetsforlag

Udgivet med støtte fra: SamsøFonden

Indhold

Forord 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Indledning 9 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Jette Linaa og Lars Krants Larsen

2. Stednavne på Samsø 13 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Dorthe Haahr Kristiansen

3. Samsøs arkæologi 41 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Mogens Høegsberg

4. Metaldetektorafsøgninger på Samsø 65 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . AfMichael Vinter

5. Samsøs borge 99 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . AfHans Skov

6. Konklusion 111 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . AfJette Linaa og Lars Krants Larsen

Noter 115 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stedregister 121 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forord

I 2008 ansøgte Økomuseum Samsø og Moesgaard Mu seum i fællesskab SamsøFonden om midler til gennem førelse af undersøgelser, der med udgangspunkt i sted navne og arkæologiske udgravninger skulle sætte Samsøs ældre historie i nyt perspektiv. Ansøgningen blev de cember 2008 imødekommet med en generøs bevilling. Siden den gang er meget sket. En ny stor præmieret udstillingsbygning er opført på Moesgaard, og Øko museum Samsø er fusioneret med Moesgaard Muse um. Sideløbende hermed har projektet levet sit eget liv i skyggen af de mange forandringer på de to museer. Det overordnede mål blev dog aldrig tabt af syne, skønt der gennem årene har været store udskiftninger i både ledelse og medarbejderstab. SamsøFonden fortjener stor tak for den generøse bevilling og ikke mindst for langmodighed i forbindel se med afviklingen af projektet. Der er kommet mange spændende resultater ud af anstrengelserne, der sæd vanen tro rejser nye problemstillinger, det skal blive spændende at tage fat på i de kommende år. En række personer har ydet særlige bidrag til de enkelte kapitler i denne bog, og de fortjener ligeledes

INDHOLDSFORTEGNELSE Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

stor tak. Til kapitlet om Samsøs stednavne gælder det Bent Jørgensen, Michael Lerche Nielsen og Bo Nissen Knudsen, alle fra Center for Navneforskning, Køben havns Universitet, og til Peder Gammeltoft fra Uni versitetet i Bergen. Kapitlet om detektorfund havde ikke været muligt at skrive uden stor støtte og opbak ning fra lodsejere og detektorførere, og alle fortjener vores varmeste tak. En særlig tak skal gives til arran gørerne af detektortræffene, Søren Torbensen, Ken ny Thygesen og Tommy Grønvold, samt Allan Faur skov, der velvilligt har stillet fotos til rådighed. I for bindelse med kapitlet om Samsøs borge takkes Vivian Etting og Nils Engberg fra Nationalmuseet, Lis Ny mark fra Samsø Museum og Jørgen Frandsen fra Slots og Kulturstyrelsen. Anders Danneskiold Lassen tak kes for medvirken ved projektet om de middelalder lige borge på Samsø samt for at have stillet historiske kort til rådighed. Det er vores lønlige håb, at de mange spændende undersøgelsesresultater, som Samsøprojektet har af stedkommet, med denne bog kan danne grundlag for fortsatte studier af Samsøs vikingetid og middelalder.

Lars Krants Larsen Afdelingsleder

STEDREGISTER

1. Indledning

Af Jette Linaa og Lars Krants Larsen

Den, der hersker over Samsø, hersker over havet. Øens strategiske betydning i vikingetiden antydes af den mæg tige Kanhavekanal, opført omkring år 726, der gennem skærer Samsø fra Stavns Fjord i øst til Sælvig i vest. De mange lokaliteter, der bærer det vikingetidige skibsnavn ”snekke”, vidner også om øens betydning for det mari time Danmark. Også i middelalderen er Samsø af stor strategisk betydning, for hele fem borge rejses på øen. Havet og landet tilsammen giver samsingerne mulighed for at udnytte de mange ressourcer, opretholde kontakter og hente varer hjem, og det gør øen stærk. Men Samsø er samtidig sårbar. Fordi den er så let at nå, et oplagt mø dested, er den særligt udsat i krige og konflikter. Sam tidig gør dens begrænsede størrelse den mindre mod standsdygtig overfor miljømæssige og sociale forandrin ger end store øer og faste lande. Øens beboere har ikke andre steder at søge tilflugt til end havet, hvis det bræn der på. Derfor kan krige, epidemier, konflikter, klima forandringer eller tankeløs udnyttelse af naturens res sourcer ramme hårdt. Samsøs vekslen mellem isolation og integration, styrke og sårbarhed kan følges gennem historien i øens bebyggelsesstruktur og dens militære anlæg. Lå deres huse og landsbyer kystnært eller langt fra land; trak bebyggelsen sig sammen, eller ekspande rede den ind i landet? Hvor lå borgene og snekkelokali teterne, og hvad betød mest – havet eller landet? I denne bog har vi valgt at følge disse spor i vikingetid og mid delalder på tre måder: Gennem studier af stednavne på historiske kort, gennem arkæologiske udgravninger og gennem studiet af metaldetekteringer.

Topografi Af alle vores øer er Samsø en af de øer, der har betydet mest for Danmarkshistorien, for Samsø ligger som en gigantisk trædesten midt i Danmark. Øens særlige be

INDHOLDSFORTEGNELSE Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

tydning fremgår af, at den er blandt de hyppigst nævn te lokaliteter i de ældste historiske kilder. Fra Samsø er det let at vogte over adgangen til Storebælt og Lille bælt, og dermed ikke alene over trafikken mellem Øst og Vestdanmark, men også over sejladsen mellem den sydlige Østersøkyst og Norge. De særlige topografiske forhold betyder, at Samsø, modsat mange andre øer, ikke alene skal ses i sin lokale sammenhæng, den skal også ses i regional og national sammenhæng for at bli ve forstået på rette vis. I vikingetiden var der en times sejlads fra Samsø til Aarhus, og på to timer kunne de store ringborge ved Odense og Slagelse nås ved gun stig vind. Samsø selv består af to øer, Nordøen og Sydø en, adskilt af Nordby Hede. Øerne er vidt forskellige: Nordøen er dramatisk bakket, Sydøen præget af flade re, lettere dyrkbart land

Samsøs bebyggelse før vikingetiden De ældste arkæologiske iagttagelser på Samsø blev gjort så tidligt som i begyndelsen af 1800tallet, da E.C. Wer lauff & R. Nyerup i 1802 udgavHistorisk Antiqvarisk Be skrivelse over Øen Samsøe indtil 1675. Senere i århundre det var godsinspektør Kruse, z, aktiv, hans arkæologiske virksomhed strakte sig over mere end fyrre år fra 1839 til 1881 og førte til, at folk fra Nationalmuseet besøg te øen flere gange. Undersøgelsesaktiviteten tog fart i 1930’erne, men som i alle andre egne af Danmark har antallet af arkæologiske undersøgelser og udgravninger været støt stigende, især efter årtusindskiftet, og antal let af detektorfundne genstande er mangedoblet i sam me tidsrum. Disse undersøgelser, sammen med et stort antal enkeltfund, vidner om, at Samsø var tæt bebygget ikke alene i vikingetiden og middelalderen, men også i tiderne forud. I slutningen af ældre stenalder levede jæ gere og fiskere (ca. 5400ca. 4000 f.Kr.) på øer og holme

9

STEDREGISTER