Eigi Einhamr

Teresa Østergaard Pedersen

Description

Jernalderens guldbrakteater er et velkendt arkæologisk materiale. Bogen præsenterer læseren for en række karakteristiske billedtemaer og analyser af guldbrakteaternes udviklingshistorie i Skandinavien. Under inspiration af Asger Jorns kunstneriske syn på brakteaternes billedverden anskues de som billeder i deres egen ret.
Med forfatterens baggrund i både kunsthistorie og arkæologi lykkes det at bygge bro mellem to fagområder og gennemføre et originalt og inspirerende tværfagligt studium.
Eigi Einhamr - Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form er udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Sujets

• Social Science
• Histoire
• Archaeology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 10 novembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788793423688
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 58 Mo

Extrait

E I G I E I N H A M R

Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form

Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form

Teresa Østergaard Pedersen

EIGIEINHAMR

EIGI EINHAMR

1

2

EIGIEINHAMR

Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form

TEREsa ØstERGaaRD PEDERsEN

HOLstEBRO KUNstMUsEUM JYsk ARkOLOGisk SELskaB

3

4

FORORD

Denne bog er baseret på mïn ph.d.-aandlïng, der blev forsvaret ï december 2017 på Afdelïng for Kunsthïstorïe ved Aarhus Unïversïtet. Vejen her- tïl er gået på kryds og tværs mellem kunsthïstorïe og arkæologï – en usædvanlïg pendulerïng mel- lem fagmïljøer, som derfor skal have et par ord med på vejen. Da jeg påbegyndte mïne kunsthïstorïestudïer ï år 2000 opdagede jeg hurtïgt, at den skandïnavï- ske kunsthïstorïe prïmært blev behandlet fra krï- stendommens ïndførelse og frem. Vïlle jeg vïde mere om jernalderens bïlleder, herunder brakte- aterne, måtte jeg søge mod arkæologïen, hvïlket bragte mïg tïl Moesgaard og et supplerïngsfag ï mïddelalderarkæologï ï 2003. Her gïk det op for mïg, at døren mellem fa- gene bandt fra begge sïder. Både på grund af en masse fordomme og fraværet af dïalog på tværs af de to forskellïge fagtradïtïoner. Heldïgvïs var der en enkelt lektor på kunsthïstorïe, der beskæf- tïgede sïg med nordens gamle bïlledkultur, In- ger-Lïse Kolstrup, som vejledte mïg, da jeg skrev bachelorprojekt om guldbrakteaterne ï en kunst- hïstorïsk optïk. Eer mïn magïsterkonferens ï 2008 lærte jeg, som museumsïnspektør på Museum Jorn, Asger Jorns nordïske projekter og hans ærïnde med ar- kæologïen nærmere at kende. Herunder hans ïn- sïsteren på de kunstnerïske perspektïver han så ï at gïve selve bïlledet og dets æstetïske udsagn for- rang – ïkke mïndst ï relatïon tïl brakteatstudïer. Det var som at møde en gammel ven. I 2015, ï første del af mït ph.d.-forløb, skrev jeg en mïndre bog om Asger Jorn og arkæologï- en, “Sammenlïgnende vandalïsme”, udgïvet af Moesgaard Museum. Det var et nødvendïgt skrïdt på vejen for forsknïngsprojektet, ïdet Asger Jorns

forhold tïl arkæologïen endnu ïkke var beskre- vet ï sammenhæng, og ïndholdet af hans krïtïk var derfor ïkke blevet udfoldet. I omskrevet form ïndgår dette manuskrïpt ï bogen her, nemlïg som kapïtel 2 under overskrïen “I begyndelsen var bïlledet”. Arbejdet med at omskrïve aandlïngen tïl nærværende bog har krævet en del korrektïoner, og data og akrïbï er blevet opdateret. Det har også været ïntentïonen at ïndarbejde bedømmelses- udvalgets kommentarer. Ph.d.-udvalget bestod af professor ved Instïtutt for arkeologï, konserverïng og hïstorïe ved UïO – Unïversïtetet ï Oslo, Lot- te Hedeager, docent Ing-Marïe Back Danïelsson fra Instïtutïonen för arkeologï och antïk hïstorïa, Uppsala Unïversïtet, og lektor ï kunsthïstorïe ved Aarhus Unïversïtet, Anders Troelsen. Bogens fort- satte fejl og mangler påhvïler mïg alene, og jeg er taknemmelïg for udvalgets gode råd samt for de- res opfordrïng tïl at udgïve aandlïngen. En stor tak tïl de faglïge kapacïteter, kunsthï- storïkere såvel som arkæologer, der beredvïllïgt og fordomsfrït har stïllet deres vïden tïl rådïghed. Det gælder ïsær Morten Axboe, Troels Andersen og Hans Henrïk Lohfert Jørgensen. Tak tïl Jysk Arkæologïsk Selskab og redaktør Jesper Laursen for vedholdende ïnteresse for bogen på trods af allehånde forsïnkelser. Tak også tïl fotografer og ïnstïtutïoner for tïlladelser tïl bogens gengïvelser – ïkke mïndst boet eer Gérard Franceschï samt Museum Jorn, Sïlkeborg. Tak tïl Holstebro Kunst- museum og museumsdïrektør Anders Gaardboe Jensen for tïden og velvïljen. Tïl sïdst en stor tak tïl Ny Carlsbergfondet uden hvïs støtte denne bog ïkke havde været mulïg.

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

August 2021 Teresa Østergaard Pedersen

5

6

INDHOLD

1.Introduktion9 ......................................................................................................................................

2.I begyndelsen var billedet ............................................................................................ 1 7

3.Asger Jorn – motor eller metode? ...................................................................... 4 3

4.Guldet i Norden – kontekst og forskningshistorie ............................. 59

Brakteaterne og Skandinavien  ........................................ 59 ................................

Forskningshistorie .. ................................. 69 ................................................................

Mellem eekt og betydning – ikonograske problematikker  .............. 8 1

5.Fra romersk magtbillede til nordisk kraftbillede ............................... 89

Brakteaternes morfologi 95  .......................................................................................................

Hvilken vej vender en brakteat? ................................................................................. 103

6.Den åbne krop som form ............................................................................................. 1 2 1

Dyret i mennesket – et legemsfællesskab .......................................................... 1 2 8

Død, liminalitet og tærsklen mellem selv og kollektiv .............................. 1 4 3

Køn som kropsafgrænsning 1 5 5  .............................................................................

Excentrisme og det kinetiske billede ...................................................................... 1 6 6

Det orale som kanal og kraftpunkt ........................................................................... 1 7 8

7.Mod en norrøn visuel kultur  ..................................................................... 203

Kraftbilledet som norrøn praksis 204  ..............................................................................

Norrøn visuel kultur eller hedensk ikonogra? 2 1 0  .............................................

English summary ................................................................................................................. 2 1 3

BibliograI2 1 6  ...................................................................................................................................

Appendiks over Jorn-arkivalier ....................................................................... 224

Bilag .................................................................................................................................................. 226

7

8

1

INTRODUKTION

“Dét, som ikke har én form”. Sådan lyder oversæt- telsen af det oldnordiske begrebeigi einhamr, der lægger navn til denne bog, og som beskriver et af de mest centrale aspekter ved jernalderens billed- verden.Hamrer det nærmeste, vi kommer et old- nordisk ord for kroppens fremtræden; kroppen som form. Med rod i ordenehamogskikkelsein- 1 der vi i “Eyrbygg ja Saga” sammenstillingeneigi einhamr, ‘ikke énformet’, der altså betegner dén, hvis skikkelse ikke altid er identisk med sig selv, men er i stand til at antage andre former.Eigi ein- hamrom en overskridelse af kroppens handler egen integritet; en udvidelse af dens natur. Be- grebet har yderligere den nuance, at mennesket ikke er en privilegeret kropslighed skabt i Guds billede, som vi kender det fra den kristne dogma- tik, eller den formstabile målestok for verden fra den klassiske antopocentrisme. Atskiptaellervíx- la hǫmum, at skïe ham og dermed være hamskïf- ter, favner menneskets såvel som dyrets skikkelse. Som et iksérbïllede, der på paradoksal vïs både er sïngulært og pluralt, er hamskïets realïtet en transformation; en forandring af form. Den- ne bog er en undersøgelse af jernalderens visu- elle kultur set gennem det erformede, gennem periodens kropsbilleder – og dermed gennem en særlig formopfattelse, der kommer til udtryk i én af periodens væsentligste billedmedier: guld- brakteaterne. Brakteater (af latinbracteātus/bractea: tynd metalplade, guldblik) er den fagtekniske betegnel- se for gruppen af énsidigt prægede runde hænge- smykker fra hovedsageligt 400- og 500-tallet. De varierer i størrelse fra ca. to til fem centimeter og blev båret som vedhæng om halsen via en øsken,

der blev påloddet, eer skïvens matrïcepræg var afsluttet og en eventuel randtråd påsat. I det skan- dinaviske område var de altid lavet af guld. Brak- teater er et udpræget skandinavisk fænomen, og skønt der er fundet brakteater så langt væk som England og Ungarn, er koncentrationen af fund fra de skandinaviske områder altdominerende. Der indes herudover ïngen tegn på, at man fort- satte med at lave brakteater i vikingetidens smed- jer, og produktionen af dem synes at høre op i slutningen af 500-tallet. Lidt senere, hvis man medregner aedte genstandstyper. Bogens periodemæssige afgrænsning er der- for brakteaternes tid plus en estimeret margin fastlagt ud fra billedmæssige slægtskaber frem- ad og bagud i tid, altså 350 til 750 e.v.t. Braktea- ternes tidsalder falder således under både ældre (400-550 e.v.t.) og til dels yngre germansk jernal- der (550-800 e.v.t.). Folkevandringstid er en an- den sammenfaldende betegnelse. Den ramme- sætter de etniske migrationsbølger i Europa, der medvirkede til destabiliseringen af Romerriget. Bogen igennem bruges betegnelserne jernalder, germansk jernalder og folkevandringstid der- for synonymt. Alle dækker de det, som er den- ne bogs fokus, nemlig den periode, hvor Skan- dinavien var rigt på guld importeret primært fra Romerrïget. Guldet blev oe smeltet om, og de skandinaviske guldsmede skabte – for første gang i historien – deres helt egne billeder: brak- teaterne. Ambitionen med denne bog har været at forankre undersøgelsen af jernalderens billed- kultur i kunstneren og forfatteren Asger Jorns (1914-1973) omfattende arbejde med det, han selv

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

9