Navigeringer

Description

Klimaforandringerne ændrer verden radikalt i disse år, men også udviklingen af såkaldt kunstig intelligens ændrer de landskaber, vi er vant til at skulle begå os i. Den verden, vi længe har været vant til at navigere i, er ved at forsvinde ud af sigte.
Navigeringer på kanten af en verden i forandring undersøger, hvordan verden blev til et spejlbillede for det vestlige menneske. I 1600-tallet underlagde vesten sig den verden, det kunne oplyse og kortlægge. På samme tid udforskede barokke billedkunstnere et indre uopmåleligt menneskeligt mørke. Kortlægningen af den ydre verden spejlede sig på denne måde i en samtidig opdagelse af en indre verden. Det vestlige menneske satte sig på denne måde i centrum af den nye oplyste verden. Denne spejling er i dag ved at bryde sammen.
En forfatter, fire billedkunstnere og fire kulturforskere spørger i forlængelse heraf ind til, hvordan vi i dag kan lære at navigere i verdener, der ikke blot er en spejling af vores egne forestillinger og behov.
Udgivelsen dokumenterer yderligere udstillingen af samme navn på Vejle Kunstmuseum og Holstebro Kunstmuseum 2020-2021.

Sujets

• Arts visuels
• Arts visuels
• Art

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 18 juin 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192437
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 40 Mo

Extrait

6 LILLE SPEJL I VERDEN DER Michael Kjær
Teresa Østergaard Pedersen
12 JØKLERNES LIV OG DØD Hanne Højgaard Viemose
FRA STRANDEN HVOR VI BOR
24 FERDINAND AHM KRAG
34 RIKKE BENBORG
44 KRISTOFFER ØRUM
66 GRY BAGØIEN
84 PÅ KANTEN AF EN SKRØBELIG VERDEN Michael Kjær
116 RENÆSSANCENS VERDENSSYN Rasmus Skovgaard Jakobsen
144 ALGORITMISK KARTOGRAFI Teresa Østergaard Pedersen
168 KONFRONTATIONENS KARTOGRAFI Jens Tang Kristensen
207 UDSTILLINGSFOTOS:
NAVIGERINGER
– på kanten af en verden i forandringLILE
SPEJL I
VERDEN
DER
INTRODUKTION7
Som åbning af denne antologi om at navigere på kanten af en
verden i forandring tager forfatteren og antropologen Hanne
Højgaard Viemose, bosiddende i Island, os med ind i gletsjeren
Snæfellsjökulls ismasser. Gletsjeren er levende. Den er en flod
af is i bevægelse. Den er også levende i myter og sagaer, som
udgør fortællinger om de store bevægelser i verdens liv, hvor
gletsjerne dukker op og forsvinder som legesyge spejle af
menneskenes liv. Men Snæfellsjökull er ved at forsvinde for altid,
som de øvrige islandske gletsjere også er det. Den smelter, først
dør gletsjeren, isfloden holder op med at flyde, dernæst
forsvinder den helt, og når det sker, går også en levende og episk
forbindelse mellem os mennesker og vores omgivelser tabt.
Denne bog lægger sig i forlængelse af udstillingen
Navigeringer – på kanten af en verden i forandring, der vises
på Vejle Kunstmuseum (08.03.2020-16.08.2020) og Holstebro
Kunstmuseum (26.09.2020-17.01.2021). Udstillingen tager sit
udgangspunkt i, at menneskets spejling i omverdenen, vores
gamle forbindelser til verden omkring os, i stigende grad synes
at være blevet destruktive. Siden 1600-tallet har der
eksisteret et spejlingsrum mellem den videnskabelige kortlægning af
det vestlige menneskes omgivelser og dette menneskes
samtidige opdagelse af sit eget indre som et mentalt landskab.
Datidens kartografi oversatte verdens fremtoning og dybde til
de lyse kortarks todimensionelle flader. Men på selv samme tid
begyndte den barokke billedkunst, i udstillingen
eksemplificeret ved raderinger af Rembrandt van Rijn (1606-69), at udfor -
ske et mørkt, indre forestillingsrum af uendelige dybder. Det
kunne synes, som om dét, der forsvinder under
kortlægningens underlæggelse af den ydre verden, på samme tid dukker
op som et mørke i det vestlige menneskes eget indre. Mens det
moderne oplyste menneske er i færd med at lære at beherske og
dominere sine omgivelser, da vokser et indre mørke sig større,
og gamle forbindelser går tabt.MICHAEL KJÆR8 TERESA ØSTERGAARD PEDERSEN
Opdagelsen og kortlægningen af den ydre verden spejlede sig
på denne måde i en samtidig opdagelse af et menneskeligt
individ og dets indre verden. Den moderne verden blev således i
vid udstrækning formet i det vestlige menneskes billede – koste,
hvad det ville. Denne spejling er væsentlig. Ikke blot af
kulturhistoriske grunde, men fordi den stadig er virksom blandt os,
der er børn af den. Vi forventer stadig, at verden svarer til vores
forestillinger og imødekommer vores behov. Det er dog i disse
år – måske for sent – ved at gå op for os, hvor destruktiv denne
spejling har været og stadig er.
I disse år er de økologier og den biodiversitet, det vestlige
menneske også har koloniseret, brudt voldsomt ind i vores
forestillinger om, at jorden er til for vores skyld. Først og fremmest
den eskalerende klimakatastrofe viser os, at vi lever på en jord,
der ikke kan håndteres og forstås ud fra vores
forestillingsverden alene. Klimaforandringerne ændrer verden radikalt i disse
år, men også udviklingen af såkaldt kunstig intelligens ændrer
de landskaber, vi betræder og befinder os i. Uanset om det
gælder klimatiske forandringer eller konsekvenserne af big data,
kunstig intelligens og digitale identiteter, så synes disse
forandringer alle at stå udenfor menneskelig og individuel kontrol.
Den verden, vi kender, synes slet og ret at være ved at forsvinde.
Vejle Kunstmuseum og Holstebro Kunstmuseum har på
denne baggrund inviteret fire samtidskunstnere til at komme
med bud på, hvordan vi kan forsøge at forstå og navigere i denne
nye situation. Hvad kaldes der på i en verden, vi ikke længere
rigtig kan genkende? De fire billedkunstnere Rikke Benborg
(f. 1973), Kristoffer Ørum (f. 1975), Gry Bagøien (f. 1975) og
Ferdinand Ahm Krag (f. 1977) har således skabt fire
kunstneriske miljøer, der reflekterer over, hvad det er for en verden, vi
er på vej ind i.
Ferdinand Ahm Krags miljø forsøger at åbne for en
planetarisk skala og dybde. Hans billeder fremstår umiddelbart stramt
komponerede, men det viser sig hurtigt, at deres overflader er INTRODUKTION 9
transparente og leder blikket dybere og dybere ind i hvert enkelt
synligt emnes kompleksitet. Vores horisont er illusorisk, fordi
vores syn ikke kender til denne grænse. Vores syn fortsætter
indad og indad og indad, til der åbnes for kosmiske forbindelser.
Rikke Benborg undersøger forholdet mellem ensretning,
krop og rum i sit videomiljø, der går i dialog med både magten
og afmagten i vores (selv)fremstillinger. Gennem scenografier,
der trækker på referencer til tidligere århundreders behandling
af sindssyge og hysteri, udfordrer hun vores virtuelle og
konkrete ideer om normalitet som noget, der er retningsgivende og
kvantificerbart.
Med udgangspunkt i en invasiv art, signalkrebsen, der lever
i de trådløse netværks terra incognita, aktiverer Kristoffer Ørum
3D-print og trådløse netværk i sin afsøgning af kommunikation,
overvågning og interaktion. Krebsens kloklapren, dens øjne på
stilke samt dens lyst til at inddrage os i sin kortlægning af vores
fælles rum åbner for alternative landskaber, hvori vi er blevet
de kortlagte.
Gennem billeder, sang og lyde tager Gry Bagøien endelig
verdens hidtil fastlåste hierarkier ved hornene, idet hun
synger med pukkelhvaler og indgår i dialoger med lemurer på
Madagaskar for derigennem at pege på alternative former for
sameksistens og forståelse.
Bogen her sluttes endelig af med fire videnskabelige artikler,
der forsøger at analysere og blotlægge kartografiens historiske og
samtidige rækkevidde og konsekvenser. De er skrevet af
kunsthistoriker, ph.d. Michael Kjær; kulturhistoriker, ph.d. Rasmus
Skovgaard Jakobsen; kunsthistoriker, ph.d. Teresa Østergaard
Pedersen og kunsthistoriker, ph.d. Jens Tang Kristensen.MICHAEL KJÆR10 TERESA ØSTERGAARD PEDERSEN
For realisering af både udstillingerne og nærværende bog
skylder vi en lang række fonde stor tak. Det drejer sig om Ny
Carlsbergfondet, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal, Knud Højgaards Fond, Konsul
George Jorcks og Hustru Emma Jorck’s Fond, 15. Juni Fonden,
Grosserer L. F. Foghts Fond og Statens Kunstfond.
Bag bogen og udstillingerne ligger et forskningsarbejde
udført af postdoc Michael Kjær støttet af et treårigt stipendium
fra Ny Carlsbergfondet. Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
ved Københavns Universitet takkes for husningen af
forskningsprojektet i samarbejde med Vejle Kunstmuseum. Tilsammen
har de gjort det muligt at realisere forskningsresultaterne i
Navigeringer – på kanten af en verden i forandring. Holstebro
Kunstmuseum valgte tidligt i forløbet at indgå i et
udstillingssamarbejde, hvilket har gjort projektet stærkere og
sikret udstillingen større udbredelse. Udstillingen er tilrettelagt
af en kuratorgruppe bestående af museumsinspektør Trine
Grøne, Vejle Kunstmuseum, museumsinspektør, ph.d. Teresa
Østergaard Pedersen, Holstebro Kunstmuseum, og
kunsthistoriker, ph.d. Michael Kjær.
HANNE HØJGAARD VIEMOSE
JØKLRNE
LV OG DØD
FR
STRNDEN
HVOR VI
BORJØKLERNES LIV OG DØD FRA
STRANDEN HVOR VI BOR 13
Når man ser ud over bugten fra stranden hvor vi bor, på
Seltjarnarnes i Reykjavik, kan man mod nordvest i klart vejr se
gletsjeren på Snæfellsnes. Snæfellsjøkelen, den mest myteom-
spundne gletsjer i Island, og det siger ikke så lidt her i
historiefortællerne, sagaskrivernes og digternes paradis.
Derude ligger den.
Der er 120 km derud, tværs over bugten,
som en hvid lampe lyser den op i horisonten.
Nogle gange er den gigantisk som en kirke, eller et slot, en
overdimensioneret Moby Dick.
En spejling på spejling på spejling i luftens møde med havet.
Nogle gange er den der ikke,
man ser horisonten, men ikke gletsjeren, den er som sunket i havet
som Atlantis
eller førnævnte Moby Dick.
Den er der og den er der ikke.
Men én ting ved vi: En dag er den der slet ikke længere.
En dag dukker den ikke op igen.
En dag om ikke så længe. I min levetid. I mine børns.
For gletsjerne smelter. Polerne smelter. Verden bliver varmere,
havene stiger.
Vi ved det alle sammen. Klimakrise, den sjette masseudryddelse
i planeten Jordens historie.
Lad os blive ved isen og gletsjerne. Den evige sne. Og Island.
De islandske gletsjere er ikoniske for landet og folket.
Landet er opkaldt efter sine gletsjere, jøklerne, de besynges:
snehvide tinder, sølvblå is, nysneblanke.
Engang var landet dækket af is, i løbet af det tyvende
århund2rede er gletsjerne skrumpet med 2000 km, i dag forsvinder isen
2med 40 km årligt.
Den ældre generation, de der er opvokset med og ved isen,
begræder ikke nødvendigvis tabet. De har kendt gletsjernes
brutalitet: jøkelløb og islaviner har taget får og heste, gårde og
marker, mennesker. Ligesom mennesker er gået til derude, i HANNE HØJGAARD VIEMOSE14
gletsjersprækker eller blevet fanget i uvejr, omkommet i kulden.
Det er den yngre generation der er begyndt at se gletsjerne som
en ressource, en attraktion, ja nærmest en forlystelse, at tilbyde
turisterne, landets nyeste kapital.
LEVENDE IS OG DØD
Is er ikke bare is, der er ikke bare tale om is der smelter og bliver
til vand når gletsjerne forsvinder.
En gletsjer er levende is.
En gletsjer er en flod af is. 
Sne på sne på sne på sne på sne, som i bunden bliver vredet,
presset, smeltet og begynder at flyde, tungt og langsomt afsted som
en flod af kæmpe mængder is. Den evige