H.C. Andersen som kulturelt ikon

Anne Klara Bom

Description

H.C. Andersen er et verdenskendt kulturelt ikon. Mennesker spejler sig i ham og hans værk og knytter den danske digter til steder, forestillinger og værdisæt.
Både i og uden for Danmark begyndte de første mytedannelser om H.C. Andersens person og værk allerede i hans egen tid, og de er taget til i styrke og omfang gennem årene. H.C. Andersens samlede eventyr er i dag hos mange stadig en obligatorisk dåbsgave og en del af det, danskere forstår som en fælles kulturel identitet.
Processerne, der har ført til Andersens enorme kulturelle indflydelse, er genstand for analyserne i denne bog, der viser, hvordan et kulturelt ikon skabes og forvaltes.

Sujets

• Social Science
• Sociologie, société et politique

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 08 décembre 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772194493
• Langue: Danish

Extrait

H.C. Andersen som kulturelt ikon
ANNE KLARA BOM
Aarhus Universitetsforlag |
H.C. Andersen som kulturelt ikon
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2020
Omslag, tilrettel gning og sats: J rgen Sparre
Forsideillustration: Bjarke Regn Svendsen: H.C. Andersen, 2013
Bjarke Regn Svendsen. Privateje
Forlagsredaktion: Henrik Jensen
Bogen er sat med Minion Pro
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7219 449 3
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra: H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet Landsdommer V. Gieses Legat
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord
H.C. Andersen i kulturanalysen
Det rejsende ikon
Ikon og omverden
Religi se, semiotiske og digitale ikoner
Designikoner: mennesker og genstande
Ikoniske brands som kulturelle ikoner
Hvad er et kulturelt ikon?
H.C. Andersen som ---
Myter i kulturanalyser
H.C. Andersen og hans samtids kritiske omverden
Geni eller overvurderet?
Ukorrekt eller andersensk?
H.C. Andersen som ventyrdigter
H.C. Andersen som national identitetsmyte
Kulturarv som proces
Myter om H.C. Andersens personlighed
H.C. Andersen som seksuel afviger
H.C. Andersen som m nsterbryder
Eventyrdigteren H.C. Andersen
H.C. Andersen som digter for b rn
H.C. Andersen som dansk kultur(arv)
H.C. Andersen som monument
2005: Join the worldwide celebration
Ikon-byen: H.C. Andersens Odense
Den lille Havfrue i Shanghai
H.C. Andersen som kanon
N r kanon fastfryser kultur
H.C. Andersen som nationalpolitisk allegori
H.C. Andersen som obligatorisk dansk litteratur
Kanon i brug: H.C. Andersen i danskundervisning
Et alternativ: H.C. Andersen og filosofi i skolen
H.C. Andersen som kanonisk kultur
Kanon i brug: H.C. Andersen i indf dsrets- og medborgerskabspr ver
Et alternativ: H.C. Andersens eventyr i demokratisk debat
H.C. Andersen i det kulturelle f lles
Litteratur
Forord
Et kulturelt ikon er en figur, der danner forbindelser til omverdenen. Denne omverden placerer ikonet i en metonymisk funktion, hvor det kommer til at st for v rdier og overbevisninger, som mange mennesker betragter som f lles. Det kulturelle ikon repr senterer grupper og formidler narrativer, der er funderet i andet og mere end ikonet alene. S dan et kulturelt ikon er H.C. Andersen. I Danmark er nationale narrativer blevet knyttet til ham i mere end et rhundrede, og hans unikke status fremh ves, n r vi refererer til noget som H.C. Andersen-agtigt , eller n r vi beskriver en histories forl b som fjeren, der blev til fem h ns . Andersen er en del af danskeres kollektive bevidsthed, og kulturhistorier om, hvordan det gik til, at han blev et nationalt ikon, og hvordan han er blevet brugt og bruges som referencepunkt i det forestillede f llesskab, der er Danmark, er derfor ogs en historie om, hvordan danskere bruger materiel og immateriel kulturarv. Den slags historier rummer et potentiale til at rette blikket mod, hvordan kulturarvselementer kan s ttes i spil p nye, demokratiske m der i fremtiden, hvor arven ikke bliver brugt til at lukke, men til at bne f llesskaber for andre. Det er denne H.C. Andersens kulturhistorie, som jeg fort ller i denne bog.
Jeg har f et mange gode r d og meget konstruktiv feedback og vejledning i mit arbejde med bogen. Jeg vil gerne sige tusind tak til min kollega ved Kulturstudier ved Syddansk Universitet, professor Anne Scott S rensen, som har l st manuskriptet igennem og ledt mig videre med sine gode r d, n r jeg havde brug for det. Min redakt r ved Aarhus Universitetsforlag og den anonyme peer reviewer har ogs v ret s rdeles vigtige for mig i mit arbejde med at f rdigg re bogen. Til sidst vil jeg rette en personlig tak til min far og til Torsten, fordi I p hver jeres m de og fra jeres forskellige hj rner af min verden har mindet mig om, at jeg var den rigtige til at skrive denne bog, og at den nok skulle ende med at blive b de f rdig og god.
H.C. Andersen i kulturanalysen
H.C. Andersen er n, man fort ller historier om. Han er en del af den kollektive bevidsthed i mange forskellige kulturelle sammenh nge verden over, og i s rdeleshed i Danmark. Andersens status og arven efter ham opretholdes dynamisk af b de samfundsinstitutioner og almindelige mennesker. Den institutionelle opretholdelse foreg r, n r hans v rker placeres p kanon, n r han er et obligatorisk emne i undervisningssammenh nge, n r han bruges som politisk magtmiddel, n r han g res til forskningsemne, og n r versioner af ham og hans v rker vises frem i museale sammenh nge. Disse institutionelle rammes tninger af H.C. Andersen fungerer i kraft af, at hans status samtidig bekr ftes og reproduceres i hverdagslige sammenh nge, n r de samlede eventyr ligger blandt d bsgaver, n r b rn l rer, hvad det vil sige at f le sig som en grim lling, og n r Andersens kendte eventyrfigurer vinkles og forst rkes i popul rkulturelle versioner. H.C. Andersen er dermed en form for erindringsobjekt, et transitivt medie, som mennesker sammen husker og glemmer igennem. Et objekt, der som en etableret del af en materiel og immateriel kulturarv bringes til anvendelse p forskellige niveauer som social lim, som et samlingspunkt i et dansk forestillet f llesskab. Indlejret i denne kulturelt sammenflettende funktion findes ogs en adskillende dimension: N r f llesskaber bindes sammen, foreg r det i processer, hvor det, der opleves som f lles kendetegn og overbevisninger, fremh ves og s ttes i forhold og mods tning til f llesskabets forestillinger om andre. H.C. Andersens danske kulturhistorie rummer mange fort llinger om, hvordan han gennem tiden er blevet tildelt s danne afgr nsede og afgr nsende betydninger og v rdier.
For at kunne fort lle historier om og gennem Andersen er det en foruds tning, at det er klart, hvilken H.C. Andersen der fort lles om. Det foreg r ved, at s tningen H.C. Andersen som --- bliver suppleret med pr dikater, og disse processer understreger, at H.C. Andersen ikke er en absolut enhed, der kun kan betyde n ting og bruges p n m de. Han er og betyder det, mennesker g r ham til, n r bestemte versioner af ham fremh ves p bekostning af andre mulige. H.C. Andersen som nationalsymbol. H.C. Andersen som dansk kulturarv. H.C. Andersen som eventyrdigter. H.C. Andersen som geni. H.C. Andersen som b rneforfatter. H.C. Andersen som m nsterbryder, som seksuel afviger, som konges n, som forf ngelig, som selvoptaget, som socialt akavet. Hver gang Andersen g res til genstand for fort llinger, hver gang han suppleres med et pr dikat, indlejres han i en afgr nset kontekst, hvor pr dikatet fungerer som den prisme, han skal forst s igennem. Disse mere eller mindre midlertidige fastfrysninger af H.C. Andersen viser, at han opfattes som v rd at fort lle historier om og igennem, og dermed opretholdes han som et dynamisk og tilpasningsdygtigt kulturelt objekt. Hvis ingen havde lyst til at fort lle historier om H.C. Andersen, ville han med tiden blive et statisk objekt i fare for at miste v rdi, og opfattelserne af ham som v rdifuld er afg rende for, at mennesker har lyst til at give ham videre til n ste generation som kulturarv. Nogle fastfrysninger af Andersen kan imidlertid ogs blive s etablerede, at de synes un dvendige at s tte sp rgsm lstegn ved. Og hvis ingen forholder sig kritisk til H.C. Andersens status, betydninger og v rdi, vil han ogs med tiden blive statisk og findes uvigtig den dag, de etablerede fort llinger ikke l ngere harmonerer med aktuelle overbevisninger og v rdis t. Netop fordi Andersen er placeret s solidt i danskeres forestillinger om en f lles national identitet og kultur, er der ikke mange eksempler p forskning, som retter et kritisk blik mod, hvordan H.C. Andersen har opn et denne status som funktionelt symbol, hvad den indeb rer, og hvordan den udtrykkes, eller hvilke udfordringer og potentialer der er forbundet med den. Denne bog s tter et kulturvidenskabeligt fokus p netop det ved at unders ge, hvordan det til forskellige tider er kommet til udtryk, n r H.C. Andersen er blevet indlejret i kulturelle kontekster og tildelt betydning og v rdi d r. Andersen er et dynamisk kulturelt objekt og viser sig hele tiden brugbar i nye sammenh nge. For at kunne tilg ham som kulturanalytisk genstand og rette et kritisk blik mod, hvordan hegemoniske fort llinger om H.C. Andersen bliver til og opretholdes, er det ogs i denne bogs fort lling om ham n dvendigt at fryse ham fast i en bestemt version; at forsyne ham med et pr dikat, s han et jeblik st r stille som kulturanalytisk genstand. Denne kulturanalytiske fastfrysning af objektet foretages ikke med den hensigt at g re H.C. Andersen statisk p sigt. Der er ikke en underliggende p stand om, at den pr senterede tilgang til Andersen skal v re den eneste m de at betragte ham p , hverken i H.C. Andersen-forskningen generelt eller i kulturforskningen omkring Andersen. Men for at kunne unders ge, hvad der er p spil i de kulturelle processer, hvor H.C. Andersen g res til noget bestemt frem for noget andet, er det n dvendigt at fuldf re s tningen H.C. Andersen som --- med et pr dikat, der er anvendeligt i analyser af Andersens kulturelle betydninger og funktioner. Denne bog pr senterer derfor et bud p , hvordan H.C. Andersen kan begribes og tilg s som et kulturelt ikon.
Ikon er et ord, der de seneste rtier har f et nye betydninger. Hvor ikoner oprindeligt refererede til religi se tr udsk rne billeder, knyttes betegnelsen nu ogs til sekul re f nomener, mennesker, dyr, ting og begivenheder. I takt med den gennemgribende sekularisering af ikon-begrebet synes gr nserne for, hvad man kan kalde et ikon, eller hvad der kan betegnes som ikonisk, at blive skubbet mere og mere. Det kommer for eksempel til udtryk i massemedier, som k mper online om flest klik p deres overskrifter. Her er hensigten med overskriften ikke altid at beskrive artiklens indhold pr cist, men i stedet at f l sere til at